Medarbejdere til Movias Call Center

Brænder du for kundeservice og kan du lide at tale i telefon med mange forskellige mennesker? Trives du med et højt arbejdstempo uden at miste fokus - så er du måske vores nye kollega!

Dette er en jobbank, hvor du uopfordret kan søge et job i Movias Call Center. Vi gemmer din ansøgning i seks måneder og kontakter dig, hvis vi har en ledig stilling og vi finder din ansøgning relevant.

Opgaver i Call Centeret
Som kundeservicemedarbejder i Movias Call Center er opgaverne at tage imod telefoniske bestillinger af Flex-Handicap kørsel til borgere, som abonnerer på denne ordning samt tage imod bestillinger af Flextur-kørsel til borgere i kommuner, som tilbyder Flextur.

Flex-Handicap kørsel er et tilbud til bevægelseshæmmede samt blinde og stærkt svagsynede, der ikke kan benytte almindelig offentlig transport og Flextur er et supplement til den almindelige offentlige transport.

Herudover er opgaverne at betjene Movias bus- og lokalbane kunder i deres spørgsmål til rejseregler, rejsehjemmel, turplanlægning og klager, samt hjælp med elektronisk billetkøb via SMS og app.

 

Et af vores mål er at give borgerne en god og professionel service, når de ringer til os. Derfor er det vigtigt, at du trives med at tale i telefon hele dagen og samtidig bevarer smilet i stemmen. 

Vi forestiller os at du:

  • Er meget serviceminded og har en god telefonstemme
  • Er empatisk og har en god portion tålmodighed
  • Er IT-kyndig og vant til at arbejde i flere forskellige systemer
  • Er habil bruger af smartphone og har et godt kendskab til apps
  • Er robust
  • Taler og skriver flydende dansk
  • Er god til at holde overblik over en stor mængde informationer


Din baggrund er ikke afgørende, men det er et plus hvis du har erfaring fra tidligere jobs, hvor kundeservice via telefonen har været din primære opgave.

Vi har en åbningstid fra kl. 7.00 – 18.00 man-fre og kl. 8.00 – 18.00 lør/søn og helligdage.

Det forventes at du har mulighed for at lægge vagter i hele Call Centerets åbningstid, hvorfor du både skal kunne arbejde i weekend og hverdage.

Arbejdstiderne ligger i en rullende turnus med skiftende arbejdsdage og mødetider. Der er mulighed for på eget initiativ at bytte vagter med kolleger.

Der er tre typer stillinger i Call Centeret

I Call Centeret kan du blive ansat i forskellige typer af stillinger, alt efter hvad der passer dig og hvilke vakante stillinger vi har:

  • Fuldtidsstilling – Fastansættelse med 37 timer om ugen, fordelt med 7,24 timer på 5 dage, hen over ugens 7 dage
  • Deltidsstilling – Fastansættelse med 20 timer om ugen, fordelt med 4 timer på 5 dage, hen over ugens 7 dage
  • Vikarstilling – Vi garanterer minimum 30 timer pr. måned og vikarjobbet er forbundet med stor fleksibilitet i forhold til at kunne passe et studie eller et deltidsjob ved siden af.

 
Stillingerne aflønnes i henhold til overenskomst for administration og IT mv. indgået mellem KL og HK/Kommunal.

Interesseret?
Synes du jobbet lyder spændende så send en uopfordret ansøgning!

Vi gemmer din ansøgning i vores jobbank i seks måneder. Når vi har en ledig stilling i vores Call Center, ser vi jobbanken igennem, og hvis vi synes din ansøgning er relevant, så kontakter vi dig.

Når du søger denne stilling, skal du svare på, hvilken stilling du søger: Fuldtidsstilling, deltidsstilling eller vikarstilling. Men skriv også gerne dette klart og tydeligt i din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Michael Woldiderich på telefon 36 13 14 61.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV via nedenstående link: ”Søg denne stilling”