x Danmarks største trafikselskab søger IT-driftskonsulent til Azure og On-Prem (15)

Vi søger en engageret og kompetent kollega, der kan indgå i vores IT-team med ansvar for Movias Azure tenant og Movias onsite Microsoft baserede it-miljø.

 

Movia IT arbejder med rigtig mange spændende opgaver, der skal give gode services til vores passagerer i både Flex-trafikken og den almindelige offentlige transport. Vi har et stort og rigtigt velfungerende IT-miljø, men har nu sat retning mod en migrering til Cloud – en rejse, vi forventer os rigtig meget af: Større stabilitet og fleksibilitet, mere agilitet i udvikling af nye løsninger sammen med Movias forretning, hurtigere time-to-market, samt en langt bedre styring af vores Cloud ressourcer/ressourceforbrug, så vi betaler det rigtige (FinOps).

 

Du skal hjælpe os med at:

 

  • drive Movias IT-miljø on-prem og i clouden, med en portefølje på over 100 systemer – effektivt og med høj tilgængelighed, fortrolighed og integritet.
  • designe, udvikle og implementere løsninger på vores Cloud-platform, så vores flytning til Azure føres igennem, og være indstillet på at dele din viden.
  • optimere vore cloudomkostninger (FinOps) og -sikkerhed (SecOps).
  • samarbejde med IT-leverandører og konsulenter, og du magter også selv at komme med gennemarbejdede løsningsforslag.
  • deltage i en vagtordning med vore øvrige gode driftskonsulenter.

 

Du får en nøglerolle som driftsmedarbejder

Din primære opgave bliver at videreudvikle og drive vores Cloud platform, hvor du kan blive en nøgleperson i vores Cloud Center of Excellence, men du kommer til at arbejde med optimering og vedligeholdelse af hele Movias it-miljø, også on-prem.

 

Du har et ønske om at optimere driftsprocesser og gøre en forskel. Du sætter en ære i at levere kvalitet til tiden og har lyst til at bidrage til udviklingen af den kollektive trafik.

 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med systemforvaltnings- og BI teams, så du kan både indgå i DevOps-teams og varetage mere klassisk drift af infrastruktur, BI og applikationer.

 

En IT-afdeling med en unik og kompleks portefølje af systemer  

IT-afdelingen har i alt 46 medarbejdere, som arbejder med IT-projekter og BI, datasikkerhed, systemforvaltning, drift og support. Vores ansvar omfatter såvel interne som eksterne systemer som bl.a. Rejsekortet, Rejseplanen og DOT webshop, der når ud til vores mange rejsende.

 

Din profil
Vi forestiller os, at du:

 

  • har relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx ingeniør, datalog, datamatiker eller tilsvarende.
  • har flere års erfaring eller er nyuddannet med indgående kendskab til området.
  • har erfaring med at lave gode driftsløsninger i MS Azure, automatiseringer (Infrastructur as Code, scripting og powershell), DevOps og FinOps.
  • har kendskab til og gerne arbejdet med SQL.
  • er metodisk, struktureret og vedholdende tilgangen til dine opgaver.
  • har kendskab til it-service management (ITIL).
  • er en god kollega, der bidrager positivt til vores gode sociale miljø.

Det kan også være, at du er ekspert i at drive fysisk infrastruktur i et on-premise setup, svarende til Movias størrelse og kompleksitet, men som os har set, at Cloud er fremtiden, og vil med på udviklingsrejsen, så du også bevarer din værdi for fremtiden.


Movia som arbejdsplads
Som Danmarks største trafikselskab arbejder Movia for øget mobilitet på hele Sjælland gennem en sammenhængende, enkel og miljøvenlig kollektiv transport. Movia er en spændende arbejdsplads med knap 450 medarbejdere. Vi hylder høj faglighed, innovative og fremtidssikre løsninger, og et kollegialt fællesskab på tværs af fagligheder, områder og centre. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder på tværs af organisationen om at udvikle og forbedre den kollektive trafik til gavn for kommunerne, regionerne og borgerne.

 

Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og tilbyder gode kantineforhold, frugtordning, træningsrum samt praktisk beliggenhed tæt på Valby St. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling i hele organisationen og har flextid, hvilket gør det muligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge godt sammen. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads.

 

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

 

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest muligt.

 

Ansøgning
Ansøgningsfrist er onsdag den 15. september 2021.

 

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Kenneth Schiller tlf. 2944 9446 eller it-chef Per Lindblad Johansen, tlf. 2622 49 99.

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38 og 39.

 

Ansøgningen sendes online via nedenstående link.

 

Ansøgningsfrist: 15. september 2021