Danmarks største trafikselskab søger forstærkning til bogholderiet

Har du lyst til at prøve kræfter i en velfungerende Økonomiafdeling og være med til at sikre, at Movia til stadighed har et moderne og effektivt bogholderi, er det måske dig, vi søger? Movia har to ledige stillinger i bogholderiet, heraf er den ene midlertidig.

Bogholderiet er velfungerende, resultatorienteret og med et godt samarbejdsklima.

 

Stilling 1: Bogholder

Som bogholder vil du indgå i økonomiområdets team for bogholderi, som varetager en bred vifte af opgaver i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere. 

 

Stillingen indeholder primært bogholderiopgaver, herunder komplekse lønafstemninger. Men derudover vil der også være en del kundekontakt internt og eksternt. Du vil desuden også blive involveret i opgaver i forbindelse med udvikling af nye processer, systemudviklingsopgaver samt mindre projekter.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har stor erfaring med bogholderiopgaver
  • Har stor erfaring med lønafstemninger
  • Har kendskab til Excel på højt niveau
  • Har stor erfaring med økonomisystemer, gerne Navision
  • Har erfaring med udvikling af nye arbejdsområder og kan beskrive nye processer
  • Arbejder struktureret, er kvalitetsbevidst og har en udpræget ordenssans
  • Har overblik, også i pressede situationer
  • Har gennemslagskraft
  • Kan kommunikere med interne og eksterne samarbejdspartnere – både skriftligt og mundtligt

 

Stilling 2: Afregningsmedarbejder i bogholderiet (midlertidig)

Vi tilbyder et spændende job med at afregne 3,5 mia. kr. om året til vores busoperatører og lokalbaneselskabet.  

Som afregningsmedarbejder vil du indgå i Økonomiafdelingens velfungerende bogholderi, som varetager en bred vifte af opgaver i samspil med interne og eksterne samarbejdspartnere. 

 

Udover ansvaret for busoperatørafregningen vil du også få ansvar for at beskrive processerne i området samt backup funktion for det øvrige bogholderi. Vi er et team i konstant udvikling, og nye opgaver er på vej ind i teamet.

 

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med afregninger, gerne inden for kollektivtrafik, forsyningsvirksomhed eller andet lignende
  • Har erfaring med afstemninger
  • Mestre Excel på højt niveau
  • Har måske erfaring med økonomisystemer, gerne Navision
  • Har erfaring med udvikling af nye arbejdsområder og beskrive nye processer
  • Arbejder struktureret, er kvalitetsbevidst og har en udpræget ordenssans
  • Kan kommunikere med interne og eksterne samarbejdspartnere – både skriftligt og mundtligt

 

Stillingen er midlertidig frem til 31.december 2019

 

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde et spændende job i Danmarks største trafikselskab, hvor der er fokus på udvikling af den kollektive trafik på hele Sjælland.

 

Vi lægger vægt på kompetenceudvikling og har flextid, så det er muligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen.

 

Vi har øje for vores medarbejderes trivsel og tilbyder en god kantine, frugtordning, træningsrum samt praktisk beliggenhed som nabo til Valby St. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads. 

 

Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

 

Spørgsmål til stillingerne kan rettes til Teamleder Mette Larsen 21 15 26 55.

 

Ansøgningsfrist:

 

For begge stillinger gælder det, at der er ansøgningsfrist søndag den 17. marts 2019.

 

 

Ansøgningsfrist: 17. marts 2019