Driftskoordinator med godt overblik og interesse for udvikling

Flextrafik søger Driftskoordinator med godt overblik og interesse for udvikling

 

Vil du bidrage til at udvikle Flextrafik i Østdanmark, i en stilling som driftskoordinator, så har Movia dit nye job.

Du bliver en del af et team med 8 kollegaer, som har forskellige berøringsflader og kompetencer.

 

Team Operatører har flere ansvarsområder, som alle bidrager til udviklingen og driften af Flextrafik.

Team Operatører er ét af 3 teams i området Flexprodukt, der har i alt 45 medarbejdere.

De forskellige ansvarsområder er; Samarbejde med Flextrafiks 230 vognmænd, kvalitetsopfølgning i driften, forretningsudvikling og udbudsstyring.  

Alle disse ansvarsområder er vitale for driften af Flextrafik. Samtidig indbyder disse ansvarsområder til udvikling og innovation.

Teamet bidrager til udviklingen af Flextrafik, bl.a. med udarbejdelse af udbudsbetingelser, dataanalyser, kvalitetsopfølgning, den daglige drift og udvikling af nye produkter.

 

Stillingen byder på tværfagligt samarbejde med de andre afdelinger i Flextrafik, hvor der udveksles viden og erfaring. Der er en forventning om, at du naturligt bliver en drivkraft i afdelingen, hvor du udviser nysgerrighed og lyst til at lære noget nyt.

Du skal bistå teamlederen i afdelingen med analyser, administrative opgaver, drift og udbudsudvikling.

 

Nogle af de primære arbejdsopgaver, som du kommer til at være en del af, vil bl.a. være bidrag fra Flextrafik til udbud, kvalitetsopfølgning, daglig drift, den grønne omstilling, samt holde ledelsen opdateret på lovgivning og regler på persontransportområdet.

Når vi laver et nyt produkt til patientbefordringen i en region, kan det fx betyde, at vi skal uddanne chaufførerne på en ny måde, finde nye tekniske hjælpemidler, udvikle nye vogntyper m.v., hvorfor der dermed også er et stort fokus på produktudvikling.

 

 

Som driftskoordinator vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Udarbejde bidrag til Movias udbud i Flextrafik, i samarbejde med Kontraktafdelingen
  • Holde styr på udbudsdata i udbudsdatabasen Ethics
  • Bidrage til den grønne omstilling af Flextrafik/markedet jf. Movias Mobilitetsplan
  • Udvikle operatørmarkedet og bidrage til udvikling af produkter i Flextrafik
  • Holde styr på lovgivning m.v. på området (tilladelser, uddannelser, miljøkrav m.v.)
  • Omstille driften og markedet til det nye planlægningssystem i Flextrafik
  • Deltage i driftsopgaver i Flextrafik
  • Kvalitetsopfølgning og analyse af operatørernes præstation
  • Understøtte teamlederen analytisk, administrativt og driftsmæssigt

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en driftsorganisation gerne inden for transport/personbefordring
  • Har nemt ved at omstille dig i forhold til administrative, drifts- og analytiske opgaver
  • Er selvmotiverende og kommer i mål med projekterne
  • Kan lide at have hands-on i hele processen - fra idé til produktion
  • Er god til at kommunikere både på skrift og i tale
  • Er en holdspiller
  • Har B kørekort til bil

 

Movia som arbejdsplads

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone, med ca. 450 fagligt kompetente medarbejdere, med vidt forskellig baggrund. Fælles for alle er at vi samarbejder med det fælles mål at udvikle og forbedre den kollektive transport.

I Movia lægger vi vægt på medarbejdernes trivsel. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling i hele organisationen, og vi er en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden.

Se amerikanske AARPs film https://vimeo.com/319568690 om Flextrafik og din kommende arbejdsplads.

Trafikselskabet Movia tilbyder løn i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt, eller senest den 1. oktober 2022.

Ansøgningsfrist: 14. august 2022

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Goran Kotevski på tlf. 23 27 33 96

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34

 

 

Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og udvikling i Hovedstaden og Østdanmark. Vi samarbejder på tværs af kommuner, regioner, øvrige transportvirksomheder og interessenter for at gøre kollektiv transport til et attraktivt førstevalg. Movia transporterer årligt over 200 millioner passagerer på vores knap 450 buslinjer, 9 lokalbanestrækninger, 5 forskellige Flextrafik-ordninger og i vores plustur-ordning. Det gør os til Danmarks største mobilitetsselskab. Du vil som medarbejder få ca. 450 kolleger, hvoraf hovedparten arbejder i Movias hovedkontor på Toftegårds Plads i Valby.

 

 

Ansøgningsfrist: 14. august 2022