x Community Manager til DOT Facebook-studentermedhjælper (40)

DOT får hver dag på Facebook henvendelser fra kunder, der bruger bus, tog og metro, og vi gør vores bedste for at svare hurtigt og fyldestgørende. Der sker i øjeblikket mange ting i den offentlige transport – lige nu fylder især forholdsreglerne for corona meget.

 

Det er her, du kommer ind i billedet.

 

Din primære opgave som community manager på DOT Facebook er at behandle alle henvendelserne i vores social media managementsystem Hootsuite, inden vores dygtige kundeservice besvarer henvendelsen.

 

 

Dine opgaver

 

  • Behandle kundehenvendelser i Hootsuite, være i dialog med kundeservicemedarbejderne, lave manualer, besvare henvendelser m.v.
  • Hvis der er tid til overs, har vi en masse andre opgaver, du kan hjælpe med her på kontoret.

 

Vi afsætter altid god tid til at introducere og oplære i nye systemer og opgaver, men det er vigtigt, at du har det digitale hoved skruet rigtigt på og er rutineret it-bruger.

 

Vi forestiller os, at du

 

  • Behersker fejlfrit dansk
  • Har kendskab til Community management eller lyst til at lære det
  • Gerne har erfaring med kundekontakt fx fra callcenter, butiksarbejde el.lign.
  • Kan lide at løse både detaljeorienterede, administrative opgaver og også mere selvstændigt arbejde
  • Er naturligt nysgerrig og suger ny viden og erfaring til dig med godt humør – også når kunderne ikke lægger skjul på, at de er skuffede eller vrede på os
  • Hvis du også er god til engelsk, bliver vi ekstra glade, da vi har en større opgave på engelsk, som også trænger til hjælp.  

 

 

Vi tilbyder dig

En stilling, hvor du sandsynligvis lærer en masse nyt samtidig med, at du løser dine opgaver. Du vil indtage en central position, hvor du gennem god community management sikrer, at vores kolleger i SOME-kundeservice kan blive ved med at være dygtige og effektive – også når det vælter ind med henvendelser.

 

Du bliver en del af et team af søde og kompetente kolleger i et uformelt, men ambitiøst miljø. Her får du gode muligheder for at udvikle dine egne kompetencer i en kompleks organisation med højt fagligt niveau.

 

Ideelt søger vi en studerende, som de fleste uger kan arbejde mindst 3 hverdage fra kl. 9 til ca. kl. 12/13. Der kan være stor variation i arbejdsdagene, hvor der nogle dage kommer rigtig mange kundehenvendelser, mens inboxen andre dage er mere stille.

I udgangspunktet er stillingen berammet til 10-15 timer ugentligt. Når du er helt fortrolig med opgaverne, kan du også arbejde hjemmefra nogle af dagene.

 

Vi bor på Toftegårds Plads i Valby i nyistandsatte lokaler.

 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Hanne Lind på 2246 9836.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Om DOT:

DOT står for Din Offentlige Transport og er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet om at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig transport på Sjælland og Øerne.

 

Du kan læse mere om os på https://dinoffentligetransport.dk/om-dot/

 

 

Ansøgningsfrist

Svar hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Vores nye community manager skal begynde sidst i oktober.

 

Ansøgningsfrist: 17. september 2020