Projektleder til Interreg Øresund program (2-årig ansættelse)


Danmarks største trafikselskab søger en projektleder til Interreg Øresund program (2-årig ansættelse)

 

Vil du være med til at binde den kollektive transport mellem Sjælland og Skåne bedre sammen? Og har du sans for digitale løsninger som værktøj til bedre kundeoplevelser? Så er denne stilling måske noget for dig.
Du trives med at tage selvstændigt ansvar for et projekt, levere konkrete løsninger og få samarbejdet til at gå op i en højere enhed mellem mange interessenter.

Trafikselskabet Movia søger en projektleder for en 2-årig periode med flair for at analysere, planlægge og eksekvere. Projektet er et af tre projekter i et program, der gennemføres af Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne i perioden 2018-20.
Programmet ’Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen’ gennemføres med støtte fra EU’s Interreg Øresundsprogram 2018-29.

Du vil have din arbejdsplads i Movias Markedsområde, idet Movia er udførende på det projekt, som Region Sjælland har ansvar for. Her er vi 29 kolleger med godt humør og højt til loftet, der arbejder med markedsføring og branding af den offentlige transport,
salg og distribution af billetprodukter og rejsekort, digitale kundetjenester, passagerinformation, design og skriftlig kundedialog.

Du bliver projektleder for ’En sammenhængende kollektiv transport’. Formålet er at fremme den kollektive transport i Øresundsregionen gennem den sammenhængende rejse. Der er særlig fokus på at implementere forslag til lettere betaling og bestilling
af billetter samt at forbedre trafikinformationen til kunderne. Opgaven består således i at udarbejde og få godkendt det detaljerede projekt, være ansvarlig for at analysere de praktiske forhindringer for en sammenhængende rejse, udarbejde en aktionsplan,
der kan godkendes af interessenterne, samt forestå implementeringen af et eller flere konkrete initiativer.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Ledelse af projektet 'En sammenhængende kollektiv transport i Øresundsregionen' fra projektinitiering over analyse og gennemførelse samt afslutning.
  • Beslutningsoplæg til programledelsen i Region Skåne og de regionale politiske organer.
  • Interessentdialog med partnere i og uden for den kollektive transport på begge sider af Øresund, f.eks. erhvervs- og interesseorganisation, med henblik på at skabe opbakning til konkrete initiativer.

 

  • Projektrapportering, økonomi- og ressourcestyring.

 

  • Koordination med de to andre projekter under programmet, der ledes af henholdsvis Region Hovedstaden og Region Skåne.

 

Vi forestiller os, at du har:

  • Stor erfaring med projektledelse i alle dets faser, herunder rapportering, interessentdialog, risikohåndtering og fremdriftssikring

 

  • Erfaring med at arbejde med danske og svenske partnere og dermed evner at begå sig i begge administrative og beslutningsmæssige kulturer

 

  • Gode kommunikationsevner i skrift og tale

 

  • Særdeles gode samarbejdsevner – både med kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Relevant uddannelse
  • Godt humør

 

  • God til at holde overblik og motiveres af at skabe resultater

 

 

Vi tilbyder:

Vi kan tilbyde et spændende job med ansættelse i Danmarks største trafikselskab, hvor der er fokus på udvikling af den kollektive transport. Vi har øje for vores medarbejderes trivsel og tilbyder en god kantine, frugtordning, træningsrum samt praktisk beliggenhed som nabo til Valby St. Vi lægger vægt på kompetenceudvikling og har flextid, så det er muligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge godt sammen. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi en røgfri arbejdsplads.

Trafikselskabet Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. maj eller 1. juni.

 

Ansøgningsfrist:

Torsdag d. 22. marts 2018.  Vi forventer at holde samtaler i uge 15.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til markedschef Pernille Jørgensen på telefon +45 3613 1828.

 

Ansøgning:

Søg stillingen via linket nedenfor

 

 

Ansøgningsfrist: 22. marts 2018