Medarbejdere til kundeservice - deltid

Vi søger medarbejdere til Movias kundeservice - 20 timer om ugen.

Brænder du for kundeservice? Kan du lide at tale i telefon med mange forskellige mennesker? Trives du med et højt arbejdstempo uden at miste fokus, så er du måske vores nye kollega?


Dine opgaver bliver at tage i mod telefoniske bestillinger af Flex-Handicap kørsel til borgere, som abonnerer på denne ordning og bestillinger af Flextur- kørsel til borgere i kommuner, som tilbyder Flextur.

Flex-Handicap kørsel er et tilbud til bevægelseshæmmede samt blinde og stærkt svagsynede, som ikke kan benytte almindelig offentlig transport og Flextur er et supplement til den almindelige offentlige transport.

 

Herudover betjenes Movias bus- og lokalbanes kunder omkring rejseregler, rejsehjemmel, turplanlægning og klager, samt hjælp med elektronisk billetkøb via SMS og app.

 

Et af vores mål er at give borgerne en god og professionel service, når de ringer til os. Derfor er det vigtigt at du trives med at tale i telefon hele dagen og samtidig bevarer smilet i stemmen.

 

Vi forestiller os derudover, at du:

  • Er meget serviceminded og har en god telefonstemme
  • Er empatisk og har en god portion tålmodighed
  • Er IT kyndig og vant til at arbejde i flere forskellige systemer.
  • Er habil bruger af smartphone og har et godt kendskab til apps
  • Er robust
  • Du taler og skriver flydende dansk
  • Er god til at holde overblik over en stor mængde informationer.

 

Din baggrund er ikke afgørende, men det er et plus hvis du har erfaring fra tidligere jobs, hvor kundeservice via telefonen, har været din primære opgave.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone med knap 350 fagligt kompetente medarbejdere med vidt forskellige baggrunde. Fælles for alle er, at vi samarbejder med det fælles mål at udvikle og forbedre den kollektive transport.

Du vil blive en del af et team på mere end 35 engagerede kolleger, som værdsætter det at være et team og løfte i flok. Vi bor i nye, moderne lokaler med praktisk beliggenhed som nabo til Valby St. Vi er en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden.

 

Arbejdstider og løn

Stillingen er på 20 timer om ugen fordelt på 4 timer pr. vagt. -  Vagterne ligger mandag- søndag og er placeret i tidsrummet mellem kl. 07:00 -18:00 (Det er ikke muligt at pulje timerne på færre dage).

Løn udbetales efter gældende overenskomst med HK Kommunal.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teamleder Michael Woldiderich på telefon 51 50 49 21 eller mail mwo@moviatrafik.dk

Klik på linket nederst for at sende os din ansøgning samt CV allerede i dag.  

OBS: Angiv stillingbetegnelsen når du søger med mærket:   ”Deltid fast”

Ansøgningsfrist er den 20. marts. 2019. Samtaler holdes umiddelbart derefter. Søg derfor hurtigst muligt, hvis du er interesseret.

 

 

Ansøgningsfrist: 14. marts 2019