Kontrollører til billetkontrol

Kan du høre dig selv sige: ”Goddag, må jeg have lov til at se kort eller billet”? Kan du lide at møde nye mennesker, og at have en omskiftelig hverdag med en masse frisk luft? Så er jobbet som billetkontrollør måske noget for dig.

Movia har hver dag billetkontrollører ude på hele Sjælland, Lolland-Falster og Møn for at tjekke billet hos nogle af de 215 millioner passagerer, der hvert år benytter Movias busser.

Til sommer åbner metrocityringen med mange nye metrostationer og i den forbindelse tilpasses busserne også. En af tilpasningerne er, at der indføres frit flow i alle A-busser, så passagerne kan stige af og på bussen af alle døre, hvilket man i dag kender fra busserne 4A og 5C.

Movia udvider derfor sit billetkontrolkorps og søger nu 14 nye ansigter, der vil med rundt på busturen!

Om jobbet

Som billetkontrollør hos Trafikselskabet Movia bliver du en del af billetkontrolkorpset, og det vil være din opgave, sammen med dine kollegaer, at sikre en effektiv billetkontrol. Du vil overvejende gå billetkontrol med en kollega og vil møde mange forskellige slags mennesker i din hverdag og mange forskellige reaktioner. Det skal derfor falde dig naturligt at nedtrappe eventuelle konflikter.

I stillingen som billetkontrollør skal du kunne trives med at indgå i en performancekultur, hvor dit daglige arbejde og resultater registreres, hvilket også vil afspejle dit daglige arbejde i busserne.  

Udover billetkontrol er det også din og korpsets opgave at forebygge uro og skabe tryghed hos passagererne. Når du bevæger dig rundt iført Movias uniform, kan du også regne med, at du vil blive spurgt til råds om zoner, billetter og rejser. Du vil være frontfigur og repræsentere Movia i din kontakt med passagererne.

Hverdagen som kontrollør starter og slutter på kontoret i Valby. Effektiv billetkontrol kan ikke fastsættes til bestemte tidsrum på døgnet, og derfor arbejder kontrollørerne i turnus, fordelt over hele døgnet og i alt slags vejr.

Vi forestiller os, at du:

  • Er robust og har en høj stresstærskel
  • Er selvdrevet og trives godt i højt arbejdstempo
  • Har stærke kommunikative evner på dansk i både skrift og tale, og kan klare dig på engelsk
  • Har gode samarbejdsevner og er en god konfliktløser og konfliktnedtrapper
  • Trives godt blandt mange mennesker
  • Er detaljeorienteret
  • Har let ved at sætte dig ind i ny IT på brugerniveau
  • Har kørekort

 

Vi tilbyder


Et grundigt uddannelsesforløb og oplæring og en spændende stilling i Danmarks største trafikselskab, der løbende har fokus på udvikling af den kollektive trafik. Der er gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, og vi vægter balancen mellem arbejde og familieliv højt. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads.

Da det er vigtigt, at vi afspejler samfundets sammensætning, opfordrer vi både kvinder og mænd med dansk eller anden etnisk baggrund til at søge.

Movia tilbyder løn i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. juni 2019 eller pr. 1. august 2019.

Ansøgningsfrist

Søndag den 24. marts 2019.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 14 og 15 og 2. samtaler i uge 16 og 17.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder af Bent Petersen på telefon: 36 13 16 07 eller pr. e-mail: bep@moviatrafik.dk. 

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes via nedenstående link.

Ansøgningsfrist: 24. marts 2019