Medarbejder til at forankre og udvikle vores nye samarbejdsplatform

Vil du være med til at sikre en succesfuld ibrugtagning af et nyt ESDH system? Har du et skarpt blik for brugervenlighed og motiveres du af at lære og lære fra dig, så finder du dit nye job i Movia.

 

Dit kommende job

Du får det overordnede ansvar for at implementere ESDH systemet Team Share i Movia, herunder udvikle og bistå med undervisning og anvendelse af systemet, sikre kvaliteten i journalisering og drivkraft ift. at udbrede best practice i Movia. Du bliver med andre ord en central person for organisationens læring og udvikling af ESDH.

De første par år vil dine primære opgaver vedrøre ESDH systemet, men derefter vil du komme til at arbejde mere generelt med at understøtte ledelse og medarbejdere i Movia med løsninger, der kan forenkle og optimere vores digitalisering, samarbejdsprocesser og arbejdsgange.  

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:

  • Hjælpe medarbejdere med at udnytte fordelene ved ESDH gennem effektiv og målrettet brug af systemet
  • Monitorere hvordan ESDH anvendes og identificere læringsbehov i organisationen  
  • Bistå ledelsen i at opbygge en effektiv og operationel governancestruktur omkring ESDH
  • Samarbejde med it-afdelingen om løbende teknisk udvikling og vedligeholdelse af systemet

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse og minimum to-tre års erfaring fra lignende opgaver eller solid erfaring med ESDH systemer fra andre offentlige organisationer
  • Gerne har undervisningserfaring og erfaring med udarbejdelse af vejledninger mv.
  • Er kompetent it-bruger med flair for at se potentialer for it-understøttede, forretningsmæssige udviklingsmuligheder
  • Har et skarpt blik for brugervenlighed, usability og interaktion mellem brugere og systemer
  • Har en overbevisende fremtoning og er en dygtig kommunikator i skrift og tale
  • Er vedholdende – også når du møder modstand
  • Selvstændigt tilrettelægger dine opgaver ud fra opstillede mål

 

Vi tilbyder:
Du bliver en del af Movias HR-team, som består af syv medarbejdere. Teamet er ansvarlig for alle organisationens HR opgaver, herunder bl.a. rekruttering, løn- og personaleadministration samt organisations- og ledelsesudvikling.

Movia er en spændende arbejdsplads med knap 330 medarbejdere. Vi hylder høj faglighed og et kollegialt fællesskab på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder på tværs af organisationen om at udvikle og forbedre den kollektive trafik til gavn for kommunerne, regionerne og borgerne.

Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og tilbyder frugtordning, træningsrum etc. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling i hele organisationen og i Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads.

Trafikselskabet Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

 

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. april 2018 eller tidligere.

 

Ansøgningsfrist:

Mandag d. 29. januar 2018.

 

Ansættelsessamtalerne vil blive gennemført i uge 6 og 7.

 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt HR-chef Thomas Damgaard på telefon 40 97 44 06 eller pr. mail: td@moviatrafik.dk

 

Ansøgning:

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning og CV via nedenstående link

Ansøgningsfrist: 29. januar 2018