x IT-systemkoordinator med tæt kontakt til forretningen (11)

Brænder du for at have et tæt samarbejde med forretningen, blive udfordret faglig og have gode muligheder for sparring med faglige stærke kollegaer?

 

Systemkoordinator Morten fortæller: ”Det jeg godt kan lide ved at være systemkoordinator er variationen af opgaver. Der er en god blanding af opgaver fra projektarbejde og fordybelse til drift og kontakt til forretningen, og så er der virkelig gode muligheder for selv at præge opgaverne og udvikle sig fagligt."

 

Indtag en nøglerolle som bindeled mellem IT og Movias forretning

Som systemkoordinator vil du få ansvaret for flere forskellige systemer, men din vigtigste opgave bliver at styre og videreudvikle stabil drift af Movias Business Central ERP-løsning. Du får ansvaret for integrationen af de systemer, der styrer Movias finansielle data i forbindelse med afregning af rejsekort og handicapkørsel, så data bliver anvendt så korrekt og effektivt som muligt. Vi har årligt ca. 220 millioner rejser, og god styring af de finansielle data hele vejen fra selve rejsen til anvendelse i Business Central og i vores BI-løsning er alfa og omega.

 

Gennem et godt og tæt samarbejde med Movias økonomiafdeling, bliver du sammen med den anden systemkoordinator på økonomiområdet, en del af Movias ekspert team, der styrer vedligeholdelse og videreudvikling af Business Central. Ved hjælp af en god teknisk viden om Business Central og forretningsmæssig forståelse er det dig, der professionelt rådgiver og udfordrer økonomi, så I sammen finder de mest effektive løsninger, der understøtter forretningens behov. Du vil også være med til at sikre automatisering og effektivisering af forretningsprocesser.

 

Det er dig, der igennem et godt samarbejde med leverandøren styrer kontrakten og følger skarpt op på leverancerne. Du laver review på løsningsforslag og kvalitetssikrer dokumentation, og det er dig, der igennem en god data- og teknisk forståelse omsætter og formulerer organisationens behov, så det kan udvikles systemmæssigt af leverandøren. Desuden vil du aktivt medvirke i analyse, planlægning og styring af den samlede systemportefølje i Movia.

 

Bliv en del af et velfungerende team med ansvar for over 150 applikationer

Du bliver en del af vores velfungerende systemudviklingsteam på 15 systemkoordinatorer og 2 systemudviklere, som har ansvaret for Movias systemportefølje på over 150 applikationer, der både omfatter administrative systemer samt mange passagervendte systemer som Rejsekortet, Rejseplanen og webshop, der når ud til vores mange rejsende. Vi arbejder efter strategien cloud-first og er godt i gang med at få mange af vores systemer i skyen.

 

Teamet har en nøglerolle i Movias organisation som bindeled mellem IT og forretningen, og der er fælles forståelse for i højere grad at anvende agile systemudviklingsmetoder for at opnå højere kvalitet og kortere leverancetider. I teamet har vi en uformel kultur og et godt sammenhold og der er gode muligheder for at den enkelte kan præge egne arbejdsopgaver og udviklingsønsker.

 

Systemkoordinator Morten fortæller: ”Jeg har været her siden marts 2022, og det har været meget nemt at falde til. Jeg oplever nogle rigtig dygtige kollegaer, og så er det hyggeligt at gå på arbejde, der er både plads til jokes og til faglige diskussioner". En anden ting, Morten nævner, er fleksibiliteten: ”Jeg har børn og har brug for at gå tidligt nogle dage og kan så arbejde længere andre dage, så hverdagen kommer til at hænge sammen. Det er der gode muligheder for i Movia.”

 

Hvem forestiller vi os, du er?

 

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund fx datalog, cand. IT, HD eller en økonomibaggrund med interesse for it
  • Har godt kendskab til Business Central eller brænder for at lærer det samt generelt kendskab til regnskabsområdet.
  • Har erfaring med at understøtte forretningen og kan se systemmæssige udviklingsmuligheder eller er nysgerrig på området og generelt gerne vil udfordre IT systemer.
  • Er udadvendt af natur og god til at skabe relationer med dine interne kunder samt leverandørsiden  

 

Ansøgning:

 

Ansøgningsfrist mandag den 9. januar 2023.  

 

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning så hurtigt som muligt.

 

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Admir Begic tlf. 4097 4404 eller IT-chef Per Lindblad Johansen tlf. 2622 4999

 

Trafikselskabet Movia som arbejdsplads
Som Danmarks største trafikselskab arbejder Movia for øget mobilitet på hele Sjælland gennem en sammenhængende, enkel og miljøvenlig kollektiv transport. Vi transporterer årligt over 200 mio. kunder i bus, lokaltog, flextrafik og plustur.

 

Vi er en spændende arbejdsplads med ca. 450 medarbejdere, som bor i moderne lokaler centralt placeret mellem Valby St. og Ny Ellebjerg st. Vi har gode transportadgange uanset om du bruger kollektiv trafik, cykel eller bil. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til topledelsen. Du arbejder på tværs af hele virksomheden og får mange kolleger med vidt forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre.

 

Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi tror på frihed til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver, så der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost samt flextid og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Og så er vi en røgfri arbejdsplads med mulighed for at bruge træningsrum og deltage i motionsaktiviteter, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden.

 

 Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer og attraktiv pensionsordning. Løn forhandles i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og Kommunernes Landsforening.

 

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1.marts 2023 eller tidligere.

 

 

.

 

 

 

Ansøgningsfrist: 9. januar 2023